Udarbejdet af:

Vaccinationer

Af praktiserende læge ph.d. Bjarne L. Hansen og læge Philipp Skafte-Holm, Mentor Instituttet

Der er som regel behov for de samme vaccinationer til børn som til voksne ved rejser til udlandet.

Risikoen for de fleste infektioner er ikke mindre hos børn end for voksne i forbindelse med udlandsrejse. For en række infektioner (som for eksempel smitsom leverbetændelse, tyfus, tuberkulose, hjernehindebetændelse og hundegalskab) kan risikoen snarere værre større for børn end for voksne, specielt når det gælder den del af børnene, der er udstationerede i længere tid med forældrene. De vil her komme til at leve lokalt med øget risiko for smitte med sygdomme der overføres igennem vand, for eksempel smitsom leverbetændelse og tyfus, samt være tæt sammen med lokale børn, med deraf følgende øget risiko for at blive smittet med hjernehindebetændelse, difteri og tuberkulose.

Børn har foruden de specielle rejserelaterede infektioner, risiko for en massiv eksposition for de almindelige børnesygdomme, som næsten er udryddet i Danmark. Røde hunde og fåresyge er ikke så væsentlige i denne forbindelse, da de kun fremkalder en mildere sygdom hos børn, men mæslinger kan være en alvorlig risiko for et ikke vaccineret barn. Børne-vaccinationsprogrammet (MFR og difteri) bør være i orden eventuelt fremskyndes.

Hvis man skal ud at rejse med børn, kan man selv undersøge hvilke vaccinationer - der lige nu - anbefales. Gennemgangen er ment som en vejledning før konsultation med den læge, der skal vaccinere - typisk den praktiserende læge eller et af de private vaccinations-centre.

Klik her for at læse om hvordan du vurderer dit syge barn