Velkommen | Sygdomme | Vaccinationer | Institution & Smitte | Dårlige tegn | Medicin
  Førstehjælp | Kost | Trivsel & Vækst | Rejse & ferie | Smerter
 
 

Tip en venUdskriv artikel Børneeksem

(Atopisk dermatitis)

Børneeksem er en meget hyppig hudsygdom. Den starter som regel inden barnet er fyldt 1 år, og forsvinder hos de fleste med alderen. Børneeksem er en arvelig sygdom, hvor allergi spiller en væsentlig rolle. En tør, skællende og rød hud med svær kløe er typisk. Børn under 2 år er især generet i ansigtet, medens de større børn har eksem i albuebøjninger og knæhaser. Behandlingen er fed fugtigheds- og hormon-cremer.

Børneeksem er et udslæt, der hyppigt ses hos børn. I løbet af de sidste 10 år er antallet af børn med børneeksem tredoblet. Mellem 15-20% af alle børn får i dag børneeksem. Sygdommen begynder hos de fleste få måneder efter fødslen og varer i reglen nogle år. Hos langt de fleste forsvinder børneeksem inden puberteten.

Det kan påvises, at omkring halvdelen af alle børn med børneeksem er overfølsomme overfor en eller flere ting. Det er typisk citrusfrugter, sæbe, støv og forskellige fødevarer (oftest mælk, æg eller fisk).

Hos børn under 2 år ses en tør, skællende og rød hud i ansigtet, på halsen og på brystkassen. Hos de større børn bliver huden oftest fortykket med grove furer i albuebøjninger, knæhaser og ved hånd- og fodled. Svær kløe forekommer hos alle børn med børneeksem. Alle børn med eksem har en meget tør hud.

lille børneeksem

© 2001-2007, DermAtlas

Medicin: Barnets tørre hud skal behandles dagligt med fed fugtighedscreme. Hvis eksemet forværres - breder sig, bliver rødt og kløen tiltager - kan det behandles med creme der indeholder binyrebarkhormon (se under medicin).

Behandling hjemme: Brug fed fugtighedscreme 2 gange hver dag - hele året rundt. Binyrebarkhormon cremen bruges, hvis eksemet breder sig, bliver rødt eller klør meget.

Ring til lægen næste dag: Hvis eksemet trods din egen behandling ikke bliver bedre. Hvis du mener der er betændelse i eksemet. Betændelsen viser sig ved, at eksemet væsker med “snask”.

Ring til lægen med det samme: Aldrig nødvendigt.


Udok 576
  07-02-2011

 
 Copyright © Mentor Instituttet